Få professionel VW ID. 4-service på et af vores uafhængige værksteder

Bilindustrien er i hastig forandring. Der kommer flere og flere elbiler med ny og avanceret teknologi på vejene – og det stiller store krav til alle de danske værksteder. Hos Ketner vil vi gerne være fremtidens værksted. Derfor har vi løbende investeret i det nyeste og det bedste udstyr til at kunne lave service på din VW ID. 4 og mange andre elbiler med samme kvalitet som den, du vil forvente, hvis du kører din bil hen til et autoriseret værksted.

Et kompetencecenter med mange specialer, der kommer dig til gode

Her kan du læse mere om alle de fordele, der definerer os som et uafhængigt værksted, der efterhånden er mange danske foretrukne valg, når bilen skal til service. For det er en service, hvor hastighed, kvalitet og den klassiske gode service fra din lokale autospecialist går op i en højere enhed. Og hvis der er noget, du vil spørge os om, inden du bestiller en tid til dit næste serviceeftersyn, skal du endelig kontakte os. Vi er altid til at tale med – det er blot en del af den gode værkstedsoplevelse her hos Ketner.

Få et serviceeftersyn på din VW ID. 4, der giver rigtig god mening for dig

Ud over at vi kan yde service og lave reparationer, der lever 100 % op til fabrikkens egne forskrifter, bestræber vi os på at give alle vores kunder en god personlig oplevelse. Det gælder uanset, hvem du er, og hvilke tekniske forudsætninger du selv har. Vi lytter altid til dit personlige behov i forhold til kvalitet, mobilitet og løser herefter opgaven på netop den måde, der passer bedst til dit behov.

Brug mindst mulig tid og besvær på din næste service

Den gode oplevelse tager også udgangspunkt i, at vi ønsker at gøre dig godt kørende så hurtigt som muligt. Derfor har vi investeret i ressourcer, der gør, at du kan komme til service med din bil, lige når du har brug for det. Værksteder med topkvalitet har ofte lange ventetider – men hos Ketner sætter vi en særlig ære i at gøre det til mindst muligt besvær for dig, når bilen skal til service. Derfor tilbyder vi blandt andet også en lånebil, hvis der skal foretages en udskiftning eller en reparation, hvor vi er nødt til at arbejde på bilen i noget tid.

Vores arbejdsproces er dog ofte kortere, end du vil opleve på andre værksteder. Som en del af Bosch Car Service-netværket har vi altid de reservedele og det tilbehør, som din ID. 4 skal bruge for at komme til at køre optimalt igen – og desuden er vores erfarne mekanikere løbende uddannet i at foretage relevante serviceeftersyn på selv de nyeste modeller fra Volkswagen, som fortjener en god behandling. 

Førende værkstedskæde

Nyeste og mest avancerede udstyr i branchen og specialuddannet personale.

Minimal ventetid

Vi prioriterer et højt serviceniveau, så din bil kan komme hurtigt til på værkstedet.

Få tilbudt en lånebil

Vi har en bil klar til dig, hvis du har brug for at være kørende, mens din bil er på værksted.

Når andre er i tvivl, vælger de os

Bliver opgaven for kompleks sendes biler til os for avanceret fejlsøgning og udbedring.

Undgå den dyre udskiftning af bremser og batteri

Specifikt for elbilister har vi en række fordelagtige ydelser, som potentielt kan spare dig for mange penge. Det gælder blandt andet reparation af bremser, som ofte ruster til på moderne elbiler, da de ikke holdes rene af slid på grund af den regenererende bremsefunktion i bilens motor. Derfor er der ofte elbiler, som ikke klarer den obligatoriske kontrol af bremsernes effekt ved periodisk syn. I stedet for en bekostelig udskiftning kan vi dog ofte dreje bremserne til, så de virker efter hensigten igen.

Vi kan også hjælpe dig, hvis batteriet lige pludselig fejler, eller du oplever, at der er bemærkelsesværdige problemer med rækkevidden. Af og til er det dog slet ikke batteriet, der er problemet. Men på vores værksteder kan vi foretage den helt rigtige diagnosticering og finde frem til problemets kerne for dig. Og så kan vi også hjælpe med udskiftning af batteriet, hvis det skulle blive nødvendigt. Vores teknikere ser altid på, om der er mulighed for at reparere – for ud over at det er en fordel for dig og din økonomi, er det også mindre belastende for miljøet. 

Har du spørgsmål angående den service, vi kan levere som uafhængigt værksted, er du altid velkommen til at kontakte os, inden du vælger at booke en aftale i kalenderen. som sagt er vi altid til at tale med – og det gælder også, hvis der er et teknisk problem med din Volkswagen, som du gerne vil have løst så hurtigt som muligt. Send en anmodning om en opringning fra en af vores erfarne medarbejdere, så finder vi ud af, hvordan vi giver dig køreglæden tilbage.

Det siger vores kunder om os