Fordelagtig bremseservice på alle biler fra Tesla

Der er mange gode grunde til at være glad for sin Tesla. Men af og til kommer der nogle uforudsete udgifter, som man måske først bliver opmærksom på, når bilen skal synes. Et af de problemer, vi ofte ser på Teslaer, der går igennem syn, er at bremserne ikke er blevet brugt nok.

En smart teknologi med nye udfordringer

På mere konventionelle biler, der kører på brændstof, bliver bremserne i højere grad slidt fri for rust ved helt almindelig brug. Bremseskiverne bliver nemlig ekstremt varme ved helt almindelig brug – og sammen med friktionen ved brugen af bremserne er det med til at fjerne nogle af de belægninger, der helt naturligt vil komme med tiden.   

En Tesla kan dog regenerere strøm, når du slipper speederen. Her oplades batteriet lidt på samme måde, som når der skabes elektricitet på en dynamolygte i en cykel. Det er derfor, du får oplevelsen af, at motoren bremser bilen, når du ikke har foden på speederen. 

Bremsepedalen i en Tesla bliver på den måde mere overflødig ved almindelig kørsel. Desværre resulterer det i, at bremserne ruster til på de fleste Teslaer – og det er en rigtig ærgerlig situation den dag, hvor bilen skal til periodisk syn. Her kigger man nemlig stadig på bremseeffekten gennem bremserne, der jo også skal fungere ordentlig, hvis bilen skal bremse mere effektivt op i en farlig situation.

Vi laver bremseservice på Tesla, så du ikke skal betale for en dyr udskiftning af dine bremser

Hos Ketner har vi investeret i udstyr, der kan gøre, at du slipper for at skulle betale for nye bremser på din Tesla. Her kan vi i langt de fleste tilfælde dreje det yderste lag rust af, så bremserne bliver effektive igen. 

Det er langt billigere end en udskiftning – og så er det oven i købet også meget bedre for miljøet, da du kan fortsætte med at bruge de dele, du allerede har, uden at gå på kompromis med den køreglæde, som også er væsentlig, når du kører Tesla.

Et topmoderne specialisthus med flere fordelagtige ydelser

Gennem de seneste år er vi fulgt med udviklingen som et uafhængigt værksted, der kan løse alle opgaver på de avancerede biler fra Tesla. Det gælder for eksempel reparation af fejl på batterier, korrekt service på klimaanlæg og aircondition, dækservice og meget andet, der kræver en yderst specialiseret viden at løse med kvalitet. 

Vi er dog også et værksted med stor respekt for din situation og dine ønsker – og derfor er det nødvendigt med en mere lavpraktisk løsning i stedet for udelukkende at tilbyde udskiftning til nye dele, hver eneste gang der skal laves noget på bilen. For det er ofte noget, der tager lang tid og er dyrt – og måske også unødvendigt.

Førende værkstedskæde

Nyeste og mest avancerede udstyr i branchen og specialuddannet personale.

Minimal ventetid

Vi prioriterer et højt serviceniveau, så din bil kan komme hurtigt til på værkstedet.

Få tilbudt en lånebil

Vi har en bil klar til dig, hvis du har brug for at være kørende, mens din bil er på værksted.

Når andre er i tvivl, vælger de os

Bliver opgaven for kompleks sendes biler til os for avanceret fejlsøgning og udbedring.

Få en værkstedsoplevelse, hvor du som kunde er i fokus

Med vores omfattende specialer i Tesla er vi allerede mange danske Tesla-ejeres foretrukne værksted. De fleste af de historier, vi hører fra vores trofaste kunder, handler om, at det er godt med et Tesla-værksted, hvor fagspecialisterne er til at tale med. Det sikrer en højere gennemsigtighed i forhold til det udførte stykke arbejde – og du vil altid kunne få en vurdering af, hvad der skal laves på bilen for, at du bliver optimalt kørende igen. 

Lånebiler til rådighed ved større reparationer

Desuden har vi som en del af Bosch Car Service-netværket alle de essentielle reservedele inden for hurtig rækkevidde. Og for dig betyder det, at du ikke skal vente længe på at blive godt kørende igen. Skal vi nødvendigvis ud i en større reparation, som tager længere tid at ordne, vil du naturligvis blive tilbudt en af vores mange lånebiler, så du kan komme nemt frem og tilbage, mens vi har din Tesla under kærlig behandling.

Det siger vores kunder om os

Se, hvor du kan få gavn af vores specialiserede bremseservice på Tesla-biler

Hos Ketner har vi flere værksteder, hvor du kan opleve vores anerkendte Tesla-service. Klik på linket til kortet nedenfor – så kan du med det samme se, hvor du har mulighed for at få de fordele, vi kan tilbyde alle Tesla-ejere på vores uafhængige værksteder i store dele af Jylland og på Fyn. Du er også meget velkommen til at tale med os, inden du vælger at booke en tid – så kan det være, vi har mulighed for at vejlede dig til den bedste løsning, allerede inden du kommer med bilen.

Vi glæder os til at se dig hos Ketner.